How to get ready fast

Vi kender det nok alle sammen, vi ved ikke, hvad vi skal have på, og det ender altid med, at vi lige præcis har 10 minutter til at komme ud af døren. Derfor har jeg nogle små tips til, hvordan du hurtig kan sammensætte et outfit.

Planlæg dit outfit dagen før

Prøv så vidt muligt at planlægge hvad du skal have på dagen inden. Dette er et tip, jeg selv praktiserer hver eneste dag. Jeg hader at beslutte mig på dagen, fordi jeg ved, at jeg har travlt og ikke har tid til at finde ud af, hvad jeg skal have på. Og der er ikke noget værre end at starte sin morgen med, at skynde sig ud af døren og ikke være tilfreds med, hvordan man ser ud. Så dette kan varmt anbefales.

Tag udgangspunk i et stykke tøj

Et andet tip, som kan fungere dagen før, du planlægger dit tøj eller på selve dagen er at fokusere på et stykke tøj og derudfra sammensætte dit outfit. Hvis du har en ny top, som du vildt gerne vil have på, så prøv at style dit outfit ud fra dette ene item. Det plejer at fungere for mig, fordi jeg har én genstad, som jeg kan fokusere på, hvilket ofte gør det lettere at finde resten, end hvis man skulle sammensætte fra bunden.

Tag billeder af dine outfits

Et tredje tip er at tage billeder af dine outfits. Hvis du har et outfit på, som du er rigtig glad for, så tag et billede af det, og gem det i en adskilt mappe på mobilen. Når du så har tøjkrise eller er blevet tom for ideer til, hvad du skal have på, har du et helt arkiv af outfits, som du kan vælge fra. Bonussen her er, at du ved, at du ser godt ud i outfittet, og at du hurtig kan få klædt dig på om morgenen.

Invester i en god basisgarderobe

Det fjerde og sidste tip er at investere i en god basisgarderobe. Så hvis du står i den irriterende situation, at du bare ikke kan finde på, hvad du skal tage på, så er en sikker vinder altid et par gode jeans, en T-shirt og en cardigan eller klassisk blazer. Ud fra denne base kan du så tilsætte diverse accessories eller smykker, som derved kan løfte dit outfit og gøre det mere interessant.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Jakker skal passe til forskellige sæsoner

En god flyverdragt til børn er et vidundermiddel

Sandaler udsalg klæder en på til enhver lejlighed